
Økotips til en Nature-ing
Rengøringsmidler indeholder ofte skrappe kemikalier, så hvis du vil tænke mere bæredygtigt og beskytte miljøet, er det nemt at erstatte dem med betydeligt mildere, men lige så effektive produkter.

Citron desinficerer
Citron er et fantastisk rengøringsmiddel. Det høje indhold af syre i citronen gør den perfekt til antibakteriel rengøring. Citronen kan også bruges som en naturlig lugtfjerner til ildelugtende afløbsrør og håndvaske. Et mere naturligt, miljøvenligt og giftfrit produkt er svært at finde.
Du kan også få mørke kobberrør og forkromede overflader skinnende nye ved at skrubbe med en skive citron dyppet i salt eller bagepulver
Sådan rengøres toilettet
Drys 2½ dl bikarbonat i toiletkummen, og lad det virke i en time. Tilsæt derefter 2 dl vineddike, og lad dette virke sammen i ca. 10 min. Skyl ud, og nyd det rene resultat.
Naturligt rengøringsmiddel til badeværelser
Bagepulver kan bruges som et naturligt rengørende middel. Et andet er natron, som er en mild base, der får bakterier på overfladen til at slippe grebet, så de nemt kan tørres væk. Citronsaft er antibakterielt og har antiseptiske egenskaber. Kombiner disse naturlige produkter, og du får nemt has på snavs og kalkpletter i brusekabinen og håndvasken.

Kalk i brusekabinen
Brusevægge med tydelige kalkpletter kan synes håbløse at få rene. Her deler vi en recept med gode ingredienser, der er gode for dit helbred og miljøet, og som ikke slider på glasset.
Bland 1 dl vineddike med 6 dl vand i en tom sprayflaske. Prøv også at tilføje et par dråber koncentreret citronsaft. Det får olie, fedt og skimmelpletter til at forsvinde. Sprøjt på, tør over med en ren klud, og skyl derefter for en skinnende ren glasoverflade. Enkelt og effektivt.
Fliser og gulve
Snavs, og i værste fald skimmel, der dannes mellem fliserne, er let at fjerne, hvis du blander 1 del natron med lige del hvidvinseddike og en sjat vand. Til meget snavsede overflader tilsættes også 1 del bagepulver, så det bliver en tykkere pasta. Påfør, lad den virke i 15 min., og skrub derefter let.